FAQ

Hvem kan klage?
Både ledelses- og medarbejderrepræsentanter i et lokalt samarbejdsudvalg kan kræve, at institutionens hovedsamarbejdsudvalg skal behandle uenigheder om fortolkningen af Samarbejdsaftalen, eller hvis den ene af parterne mener, at den anden part i udvalget har brudt Samarbejdsaftalen. Hvis institutionen ikke har et hovedsamarbejdsudvalg, eller hvis hovedsamarbejdsudvalget ikke kan opnå enighed, kan der indsendes en klage til Samarbejdsnævnet.
Derudover kan medarbejdersiden af udvalget klage over brud på ledelsens informationspligt (§3, stk. 2 Samarbejdsaftalen). Dette kan dog kun ske efter, at der er taget skriftlig kontakt til ledelsen med anmodning om, at informationspligten overholdes, og at dette ikke er imødekommet indenfor en måned.
Skal der være enighed blandt medarbejderrepræsentanterne om at indsende en klage?
Nej, det skal der ikke, men der skal være bred tilslutning blandt medlemmerne af pågældende side om at klage. Det enkelte samarbejdsudvalgsmedlem kan derfor ikke påberåbe sig at være part i aftalens forstand. Dette indebærer, at enkeltmedlemmer af samarbejdsudvalget ikke har nogen vetoret, der kan blokere for fremsendelse af en klage, men også at enkeltmedlemmer af samarbejdsudvalget ikke kan fremsende en klage.
Hvornår kan man klage?
Man kan indsende en klage, når man har forsøgt at bilægge uenigheden lokalt. Det gør man ved at drøfte den i institutionens hovedsamarbejdsudvalg. I kan også tage kontakt til Samarbejdssekretariatet, der har stor erfaring med at bistå de lokale samarbejdsudvalg med at bilægge uenigheder og finde lokale løsninger.
Hvorfor skal en uenighed i et lokalt samarbejdsudvalg behandles af institutionens hovedsamarbejdsudvalg, førend man indsender en klage?
Hovedsamarbejdsudvalget har ansvaret for, at det samlede lokale SU-systemet fungerer, og derfor har de også en opgave i forhold til at afklare eventuelle uenigheder i eget system, inden en klage eventuelt vil kunne blive sendt videre til de centrale parter/Samarbejdsnævnet.
Hvorfor skal man søge bistand i Samarbejdssekretariatet før man indsender en klage?
Det skal I, fordi formålet med Samarbejdsaftalen er at fremme et konstruktivt lokalt samarbejde baseret på tillid og dialog. Samarbejdssekretariatet har stor erfaring med at rådgive og vejlede de lokale samarbejdsudvalg. Uenigheder om fortolkning af aftalen eller oplevelse af brud på aftalen skyldes tit, at det kan være uklart, hvordan man får Samarbejdsaftalen og aftalens intentioner implementeret ind i det daglige SU-arbejde, og dette har Samarbejdssekretariatet kompetence og mandat til at rådgive og vejlede omkring. Uenigheder kan ofte løses lokalt med ekstern sparring fra sekretariatets partsneutrale konsulenter.
Hvordan klager man?
I udfylder klageskemaet og sender det til henholdsvis Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og CFU. Inden da er det dog vigtigt, I ved klager ift. §14 har drøftet uenigheden eller bruddet i institutionens hovedsamarbejdsudvalg, samt ved klager ift. §15 har anmodet ledelsen om at overholde informationspligten. Derudover skal I tage kontakt til Samarbejdssekretariatet for om muligt at bilægge uenigheden lokalt.
Hvorfor skal man bruge et klageskema for at indsende en klage?
Vi har udarbejdet en skabelon, som I skal bruge, for at sikre os at I får indhentet de rigtige oplysninger fra jer så tidligt som muligt. Det er med til at give en kortere sagsbehandlingstid og dermed en hurtigere afgørelse.
Koster det noget at indsende en klage?
Nej, der er ikke noget gebyr forbundet med at klage.
Hvor lang tager det at få sin klage behandlet?
Det varierer fra sag til sag, men vi bestræber os på at afgøre sagerne så hurtigt som muligt. Typisk tager det nogle måneder. Det skyldes, at Samarbejdsnævnet er en del af det fagretlige system, og at der derfor er mange procedurer, der skal overholdes, inden Samarbejdsnævnet kan træffe en afgørelse. Hvis nævnet ikke kan nå til enighed, skal sagen indbringes for en faglig voldgift, og dette forlænger sagsbehandlingstiden.
Hvem behandler klagerne?
Det gør Samarbejdsnævnet medlemmer. Medlemmer er alle udpeget af overenskomstparterne. Du kan se nævnets medemmer på vores side ’Om nævnet’.
Hvad er de typiske udfald af sagerne?
Du kan se afgørelserne på de sager, Samarbejdsnævnet har behandlet, her.
Hvad sker der, når sagen er blevet afgjort?
Samarbejdsnævnet kan ved brud på aftalen fastsætte passende sanktioner, f.eks. en påtale eller ikendelse af en bod. En bod er en sum penge, der skal betales til samarbejdsfremmende foranstaltninger på den respektive arbejdsplads. Disse gennemføres som regel af Samarbejdssekretariatet og har fokus på de dele af Samarbejdsaftalen, hvor der har været brud samt på at få genetableret det lokale samarbejde mellem ledelses- og medarbejderrepræsentanter.